…en fænomenologisk og sprogafkodende tekst, der vil pirre de filosofisk interesserede læsere … en legende reflekterende og erfarende litterær tekst om sorgens apori … de litterære kvaliteter (…) er store.

– Lektørudtalelse, DBC

Om bogen

Sorgen over at være født er en fænomenologisk undersøgelse af en sorg, der opstår når man fødes.

Kahramån skriver i en essayistisk stil, der indebærer at undersøgelsen af sorgen samtidig er en udforskning af sproget, der opdages og granskes som tænkningens grænse.

Værkets analyse af sorgen berører en række spørgsmål vedrørende bl.a. refleksion, angst og melankoli. Dette leder Kahramån til udviklingen af en ”tyngdepunktets etik”, der udfolder sig via en samtale med tænkere som Descartes, Hegel, Kierkegaard, Benjamin, Scholem og Weil.

Åge Kahramån er et pseudonym for en dansksproget filosof. Navnet selv fungerer som et fiktivt mulighedsrum: Som et udgangspunkt, hvormed en filosofi kan udvikles, der søger at udvide og muliggøre det levede liv.    

Et filosofisk værk

Der er kommet en meget fin lektøranmeldelse fra bibliotekerne, der adresserer genreoverskridelsen i den første bog i forlagets Tyngdeserie: Bevægelsen mellem den ambitiøse filosofiske tænkning og den litterære sprogliggørelse.

Der er en lang tradition i filosofien for at reflektere over, hvordan tænkningen skal fremstille sig selv.

Et højdepunkt i den tradition er de tyske idealister efter Kant, hvor Hegel taler om “den spekulative sætning” i sin Åndens fænomenologi, Schlegel og Novalis skriver (romantiske) “fragmenter”, Schelling skriver et spekulativt digt og Hölderlin udfolder en alternativ idealistisk filosofi i sine breve.

Kahramåns “Sorgen over at være født” skriver sig ind i denne tradition, hvor filosofi og sproglig fremstilling ikke kan adskilles.

Fra bogen:

I sorgen over at være blevet født, opdager jeg igen, at jeg allerede er født, når jeg er født. Der er en tomhedens refleksion i denne gentagelse: ”At være født, altid allerede født…” Aldrig ikke at kunne have været født. I denne sorg falder jeg helt sammen, kan ikke gøre noget. Selvmordet er ikke nok, når sorgen er dybest. Selv hvis jeg forsvinder nu, er det på sin vis for sent. Jeg kan aldrig ikke have været født. Jeg er altid allerede for sent på den. Her sørger jeg ikke over et tab i livet. Livet har tabt sig selv, har tabt sig – og alligevel er det tungere end nogensinde.

Læseprøve: