… han har i år skrevet den bedste og mest løfterige danske lyrikdebut, du aldrig har læst.

Med Josef Håmons debut har Danmark fået en digter, der ligesom sine samtidige tager udgangspunkt i kunstens umulighed. Men hvor tidens litterære trend som svar på kunstens auratab peger på egen forfatterrøv, på politik og på hashtags, peger Foster-elegi uden skam direkte ud i verdensrummet. Kunsten kan ikke længere sige noget om gallakser og guder, om hænder, der “tapper vinteren af en pulsåre”, og om sorg og tyngde. Det er umuligt, og derfor er det præcis det, den skal gøre.

– S. S. Poulsen, Atlas Magasin #4, 2020

… det [er] fascinerende at følge digtet, i sine gentagelser, ind- og udviklinger og afkodninger af kroppen, der både er fantasifulde, surreelle og lejlighedsvist ret så morsomme. Digtet har også en romantisk åre og en til tider næsten sentimental tone, der klæder strukturen og får digtet til at gå op i en højere helhed.

– Lektørudtalelse, DBC

Josef Håmon er en dansksproget digter. Dette er digterens debut. Navnet er et pseudonym. Det fungerer selv som et fiktivt mulighedsrum: Som et udgangspunkt, hvormed en digtning kan udvikles, der søger at udvide og muliggøre det levede liv.  

Håmons værk er den anden bog i forlagets tyngdeserie. I denne serie udgives både oversættelser og originale, dansksprogede værker.