… det [er] fascinerende at følge digtet, i sine gentagelser, ind- og udviklinger og afkodninger af kroppen, der både er fantasifulde, surreelle og lejlighedsvist ret så morsomme. Digtet har også en romantisk åre og en til tider næsten sentimental tone, der klæder strukturen og får digtet til at gå op i en højere helhed.

– Lektørudtalelse, DBC

Håmons Foster-elegi er et langdigt, der kredser om forbindelser og afbrydelser mellem det kropslige, det kosmiske og det historiske.

Langdigtet skriver sig ind i en elegisk tradition, hvor klagen og anråbelsen står centralt.

Digteren siger selv: ”Den er skrevet på en sorg eller på resterne af en sorg. Jeg forsøgte at konstruere et sprog, der svarer til en erfaring af sorgen; og det sprog blev de løsrevne ekstremiteters sprog – en syntaks og en betydningsdannelse, der skærer hinanden mellem mening og meningsløshed; sådan tænkte jeg det – på grænsen mellem en forståelse og det, der ikke giver mening”.   

Josef Håmon er en dansksproget digter.  

Dette er digterens debut.

Navnet er et pseudonym. Det fungerer selv som et fiktivt mulighedsrum: Som et udgangspunkt, hvormed en digtning kan udvikles, der søger at udvide og muliggøre det levede liv.  

Håmons værk er den anden bog i forlagets tyngdeserie. I denne serie udgives både oversættelser og originale, dansksprogede værker.

Læs et uddrag her: