UDKOMMER 6. NOVEMBER
Dyd betyder ”bedsthed”. Det kunne være en umiddelbar oversættelse. Spørgsmålet om dyden bliver så: Hvordan handler jeg bedst? Hvordan tager jeg de bedste valg? Hvordan kan jeg bedst leve mit liv?
Aristoteles er opmærksom på vores sårbare vilkår. Vi er modtagelige for stemninger: Vi kan blive vrede, rammes af sorg, opleve frygt, glæde os, begære, føle medlidenhed. Vi føler hele tiden. Vi har en ”naturlig” evne til at føle. Dette modtagelige vilkår er udgangspunktet for dyden, som er den ”tilstand”, hvormed vi kan og bør bære vores evne til at føle. Vi kan ikke ændre på, at vi føler. Vi kan ikke forandre, at vi er i stand til at føle. Men vi kan forholde os til følelserne på den bedst mulige måde – det er dyden.
Aristoteles opfatter dyden som en evne til at fastholde os selv i en tilstand gennem livet, så vi træffer de bedste valg. Vi er ikke født som de ”bedste”, men vi kan blive i stand til at blive de bedste. Lykken er den aktive udfoldelse af bedstheden, hvor man udlever sin fornuft godt gennem meningsfulde handlinger. Min sårbarhed for følelser er altså et vilkår – det er ikke lykke i sig selv. Men dyden er en varig tilstand, hvor jeg lever et godt liv over tid.
Dét er lykken – som ifølge Aristoteles er målet for det gode liv. Man skaber sammenhæng i sit liv, så det er i ligevægt. Man evner at være i en balance mellem for meget og for lidt – og man er i stand til altid at have blik for, hvad man slet ikke bør gøre. For dyden er på én gang mellemtilstanden og det højeste gode.
Oversættelsen fra oldgræsk er ved Niels Møller, men er moderniseret og redigeret ved Jacob Bittner, der også har skrevet et forord.
ARKIV FOR TÆNKNING fremdrager idéer i jakkelommeformat. I serien udkommer bøger, der fungerer som læserum og tankerum, man kan tage med sig. Seriens udgangspunkt er, at refleksion hører til i hverdagen.
“Dyden er da en tilstand med viljesvalg, der er en midte – i forhold til os – den afgrænses ved fornuft og hvor en forstandig mand ville drage grænsen. Den er en mellemtilstand mellem to onder, der dels skyldes overdrivelse, dels mangel”.
–Aristoteles, citat fra bogen