I slutningen af 1880’erne stiller Friedrich Nietzsche en diagnose over sin samtid, der samtidig skal forstås som en prognose for “de næste to århundreders historie”: Det handler om “nihilismen”, som vi i disse år skulle befinde os midt i.
Nihilismens fremkomst udtrykker den historiske logik i en “medfølende tid”. Denne logik viser sig i det antagonistiske omslag, der ifølge filosoffen må forekomme med en kristen-moralsk næstekærlighedsforståelse, som skulle udtrykke kærlighed til livet, men i dybere forstand er udtryk for en livsfjendsk holdning. Den optimisme, der ikke har blik for sin egen nihilistiske tendens, misser, at den ekstreme pessimisme ikke udtrykker sig som had til næsten, men netop som en radikal næstekærlighed.
Man kan have medlidenhed med alt, når man er i stand til at overskride vilkåret for sin egennytte og reflektere over altings fælles lidelse. Men som sådan kan man ikke overleve: Den, der føler en egentlig kærlighed til alt, er ikke i stand til at overleve på livets voldsomme betingelser, hvor man direkte eller indirekte må slå ihjel. Den logiske konsekvens ved en sådan medlidenhed er fra pessimismens perspektiv en antinatalisme, hvor man opfordrer til ikke at forplante sig, fordi formering blot vil skabe mere lidelse.
Nietzsches fragmenter peger henimod, hvordan man kan overskride den nihilistiske antagonisme mellem optimisme og pessimisme. De inviterer til at tænke værdierne på ny, så man får mulighed for at leve i verden på godt og ondt.
Nietzsches fragmenter er oversat fra tysk ved Jacob Bittner, der også har skrevet et efterord.
ARKIV FOR TÆNKNING fremdrager idéer i jakkelommeformat. I serien udkommer bøger, der fungerer som læserum og tankerum, man kan tage med sig. Seriens udgangspunkt er, at refleksion hører til i hverdagen.