Forlaget Senmund udgiver bøger, hvor tænkning er i fokus (“tænkning” forstået i bred forstand). Vi har flere bogserier.
♦
SVÆVESERIEN udgiver Jacob Bittners fænomenologiske projekt, der indledtes med Tyngden ved at være til (2023). I foråret 2024 udkom opfølgeren Tyngden ved tingene. I 2025 forventes en tredje bog i serien at udkomme.
♦
BIBLIOTEK FOR ANTINATALISME udgiver bøger, der beskæftiger sig med forplantningens etik. Vi definerer ’antinatalisme’ bredt: som en kritisk undersøgelse af, snarere end et argument imod, frembringelsen af liv. Seriens formål er at præsentere originale eksempler på antinatalistisk tænkning, der tager afsæt i vidt forskellige perspektiver: fra oldgræsk filosofi og kristen teologi til eksistentialisme, feminisme, økologisme og så videre. Biblioteket tilbyder en alsidig indgang til antinatalismen som et nutidigt fænomen med en lang og underbelyst historie.
I 2023 udkom Peter W. Zapffes essay “Den sidste Messias”. I 2024 udkom Schopenhauers “Om verdens lidelse” og Kierkegaards “Standsningen”. I 2025 udkommer de næste bøger i biblioteket.
♦
200 mm-serien. Der kommer ikke flere udgivelser i serien.
♦
Tyngdeserien. Der kommer ikke flere udgivelser i serien.
♦
Forlægger og redaktør: Jacob Bittner
Redaktør: Trine Riel
Redaktør: Franz Emborg Jannsen
Redaktør: Mikkel Nørregaard Jørgensen
♦
CVR: 38335197
Adresse: Forlaget Senmund v/Bittner, Borgmestervangen 6, 5th, 2200 kbh n
E-mail: forlaget@senmund.dk
Tlf.: 71904076
♦
Vi modtager desværre ikke nye manuskripter
Pga. travlhed med nuværende projekter modtager vi ikke forslag til nye projekter.
♦
Presse
Som presse er du meget velkommen til at henvende dig vedrørende anmeldereksemplarer. Husk at inkludere postadressen i din henvendelse. Send e-mail til:
forlaget@senmund.dk
♦
Hvad en mund
tørster efter, senere –
en senmund …
– (Frit efter) Paul Celan
♦