Udgivet i efteråret 2020 / Litteraturkritik
Walter Benjamin: Goethes valgslægtskaber
Oversættelse og efterord ved Lars Christiansen ´
Benjamin anså selv sit essay om Goethe og dennes klassiske ægteskabs- og partnerbytteroman Valgslægtskaberne fra 1809 som en ”eksemplarisk kritik”, hvor det lykkedes ham ”helt igennem at oplyse et værk indefra af sig selv”. En præmis for Benjamins litteraturkritik er, at kritikken skal være på højde med det kritiserede kunstværk, den skal så at sige selv være kunst. Derudover skal den være ”immanent”; det betyder, at den skal sætte værkets selvrefleksion i gang ved at oplade det med viden. Af samme grund tillægger Benjamin sin egen udlægning objektiv, overpersonlig gyldighed: Den blotlægger værkets egen inderste gehalt og sandhed, ikke kritikerens og slet ikke digterens subjektive intention. Kunstværker er for Benjamin ”sandhedens steder”. Intet mindre.
(Fra oversætterens efterord)
“Der findes ikke et stykke mere eksemplarisk litterær kritik end Benjamins læsning af Goethes klassiske ægteskabs- og partnerbytteroman. Det er kritik på højde med det litterære værk.”
– P. Nielsen, Information, 4/12, 2020, sektion 3
“Som en arkæolog afdækker Benjamin lag efter lag i romanen, så vi, der hidtil kun har læst den for dens amourøse forviklingers skyld, må måbe af forundring.”
– Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen, 8. Januar 2021, Bøger, s. 14
“Senmunds formidable udgivelse af Goethes Valgslægtskaber (1924) giver for første gang et større dansklæsende publikum adgang til filosoffen og germanisten Walter Benjamins tidlige litteraturkritik.”
– William Mathorne, Filosofiske anmeldelser (2023, nr. 1, Filosofisk selskab)
[Hos Benjamin kan man] få et indblik i den enorme betydning og diskussion, der knytter sig til Goethes værk og liv.
– L. Nikolajsen, Atlas Magasin #4, 2020
Med et lærerigt efterord
– Lektørudtalelse, DBC
Udgivelsen er støttet af Augustinus Fonden
